Vi udvikler et RAG-system (Retrieval-Augmented Generation), der kan forbedre måden læger interagerer med elektroniske patientjournaler på. Systemet gør det muligt for læger at stille specifikke spørgsmål direkte til journalen og få præsenteret de mest relevante patientnotater for at besvare deres forespørgsel.
Når lægen har stillet sit spørgsmål kan lægen enten vælge at gennemgå de identificerede relevante notater manuelt eller få vist et autogenereret sammendrag baseret på en generativ AI-model. Den integrerede AI-model fokuserer udelukkende på at præsentere faktuelle oplysninger fra de udvalgte notater og giver ikke kliniske råd eller behandlingsvejledning. Dette sikrer, at lægen får hurtig adgang til relevant patientinformation, mens den kliniske beslutningstagning forbliver fuldt ud i lægens hænder.
Projektet udvikles i et tæt samarbejde mellem erfarne læger og ingeniører fra IPJ-teamet.
