Spring til indhold

En journalbaseret kortlægning af hæmoptyse med NLP

I sit prægraduate forskningsår har Silje Jøker Trachsel undersøgt forkomst af hæmoptyse i en dansk hospitalskohorte ved at anvende NLP-modeller på elektroniske patientjournaler fra Odense Universitetshospital. Formålet var at kortlægge de hyppigste underliggende årsager til hæmoptyse samt beskrive patientkarakteristika og komorbiditet, og samtidig teste om NLP identificerer flere hæmoptysetilfælde end ICD-10-koder alene. 

I alt havde 386 ud af 41.918 indlagte hæmoptyse, svarende til 0,9% og kun 10% havde en registreret ICD-10-kode for hæmoptyse i perioden. De hyppigste årsager var pneumoni (36%), lungecancer (17%) og kryptogen hæmoptyse (12%).